søndag den 24. juni 2012

Søndag Lofotr Vikingmuseum

I skal da heller ikke snydes for en lille historie fra Vikingernes land. I dag besøgte jeg Museet i Borg, hvor de har udgravet et kæmpe høvdingelanghus fra tiden omkring år 900. De har derefter bygget et mega-langhus på 100 meter, som udstillingsbygning for at vise livet i en kongsgård. Det ligner en veritabel Valhalla i størrelsen, men er meget flot lavet med mange afdelinger eller sektioner indenfor, hvor man viser arbejdende værksteder, høvdingens hal med tronen og højbordet og mandskabets og folkenes afdelinger. Meget flot lavet.






Jeg var også ude at sejle med deres kopi af Gokstad-skibet, hvis orignal står på museet i Oslo. Bygget omkring 850, sejlede i 30 år, før det blev begravet i en kæmpehøj sammen med en høvding, som hans skib på den sidste rejse, sammen med alt hvad en høvding kunne tænkes at have brug for på rejsen.
En amatørarkæolog fandt skibet i 1880, men heldigvis tog nogle professionele over, gravede det ud og savede det i to halvdele (ved ikke på hvilken led ;o) og sejlede det med færge til Oslo, hvor det så ligger stadig.
Det var en spændende oplevelse at sejle med skibet, eller ro, da det for tiden ikke er rigget med rå og sejl, kun med mast. Flot lavet, mere robust og bredere end Havhingsten. Har været brugt mere til alsidige togter med både handel, fragt og strid som mål.








Ingen kommentarer: