mandag den 25. juni 2012

Fra Stamsund til Andenes

Så går det nordover igen. Fra det forrevne midt-Lofoten til det fladere nordlige Andøy, dog med mange høje lodrette bjerge undervejs. Også lange tunneller, op til 6,4 km i længden, under fjordene og gennem bjergene, det er ret surrealistisk til tider. Og når man så kommer ud ser verden nogle gange helt anderledes ud, end hvor man kørte ind. Pludselig er bjerge blevet til åbent land, eller omvendt. Eller man kommer ud i 400 metrs højde på en gigantisk bro, hvor man ellers var kørt ind nede ved havoverfladen. Det er s'gu ret imponerende ingeniørkunst, det dér. Hatten af for de nordmænd.
Koldt er det blevet. De sidste 50 af dagens 275 km. var temperaturen nede på 6 grader. Dét er der s'gu ikke meget sommer over. Dog heldigvis tørvejr hele vejen. :o)
Lige et par billeder fra dagens mange fotostop, bl.a. Lofotkatedralen.







Ingen kommentarer: